Oplev perfekt stemning på din store dag
Som guitarist og DJ kan jeg hjælpe med at skabe den rette atmosfære til brylluppet, firmafesten og andre særlige øjeblikke. Fra stemningsfuld baggrundsmusik til festens højdepunkt!
Musik der løfter festen uanset anledning
Uanset hvilken fest du planlægger, er musikken med til at skabe den rette stemning.
Jeg kan tilbyde alt fra et musikalsk indslag af kortere varighed, f.eks. i kirken, til festen, til konferencen eller til hele festen i 7-8-9 timers varighed med en kombination af guitarist og DJ.
Om mig som guitarist og DJ
Jeg hedder Mikkel og jeg har spillet guitar og sunget siden jeg var barn. Jeg havde mit første spillejob som 15-årig og har siden spillet til et hav af fester og events med forskellige bands og siden 2008 som solist og DJ.
Jeg elsker at være med til at skabe en god fest. At få folk til at stoppe op og lytte til noget velkendt. Noget der frembringer et smil og glade minder, som sætter gang i lysten til at synge og danse.
Jeg kører ud fra Fyn og spiller til fester i hele Danmark, så hold dig ikke tilbage hvis du har brug for musik til et arrangement i Jylland eller på Sjælland.
Hvad andre siger om guitarogdj.dk






Hvad koster en guitarist og DJ til festen?
Jeg viser herunder nogle pakkeløsninger, som gerne skulle gøre det nemt at vælge musik til festen uanset budget.
Jeg ser mig selv som en medspiller i forhold til at få festen til at lykkes, og er derfor fleksibel i forhold til at sammensætte et program, der passer til netop din fest.
3 timer
f.eks. 19-22-
Stemningsskabende livemusik
-
Musik til evt. fællessang
-
Tilpasset jeres arrangement
7 timer
f.eks. 18-01-
Stemningsskabende livemusik
-
Musik til evt. fællessang
-
Tilpasset jeres arrangement
-
Tidlig opsætning
-
Trådløs mikrofon til taler
-
DJ med professionelt lyd & lys
-
Non-stop underholdning
-
Stemningsvideo fra festen
9 timer
f.eks. 17-02-
Stemningsskabende livemusik
-
Musik til evt. fællessang
-
Tilpasset til jeres arrangement
-
Tidlig opsætning
-
Trådløs mikrofon til taler
-
DJ med professionelt lyd & lys
-
Non-stop underholdning
-
Stemningsvideo fra festen
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget fylder dit setup?
Mit setup fylder ca. 3 x 3 meter og jeg bruger ca. 45 minutter på at stille op. Jeg planlægger ud fra at være klar til at spille når I går til bords.
Jeg bruger ikke mere strøm end hvad en almindelig stikkontakt kan levere.
Så længe jeg ikke skal dele gruppe med kogepladen, ovnen og vaskemaskinen samtidig, så plejer det at gå fint!
Spiller du skålsange, fanfarer og marchmusik til maden?
Nej – det hører til en anden generation af festmusikere. Som udgangspunkt spiller jeg stille og rolig baggrundsmusik under middagen fordi de fleste af mine kunder foretrækker det sådan. Jeg interagerer selvfølgelig med gæsterne når det virker naturligt i situationen og jeg tilpasser løbende musikken til stemningen.
Tjek gerne min YouTube-kanal, hvor der ligger masser af eksempler på sange, jeg spiller under en bryllupsmiddag (og til mange andre anledninger).
Spiller du til medbragte festsange?
Ja! Jeg kan spille for til de fleste af de medbragte festsange, jeg møder. Det er meget værdsat, hvis toastmaster sørger for at jeg får en kopi af sangene i god tid, så jeg kan orientere mig om melodi osv.
Melodier, som er gode at skrive lejlighedssange på:
- Bamsens Fødselsdag
- Den Er Fin Med Kompasset
- Dengang Jeg Drog Afsted
- De Tre Musikanter
- Der Bor En Bager
- Der Sad To Katte På Et Bord
- Du Er Min Øjesten
- En Elefant Kom Marcherende
- En Glad Lille Cowboy
- Fy Fy Skamme
- Hammer Hammer Fedt
- Happy Birthday
- I Dag Er Det Oles Fødselsdag
- I En Kælder Sort Som Kul
- I En Skov En Hytte Lå
- I Skoven Skulle Være Gilde
- Katinka Katinka
- Livstræet
- Mariehønen Evigglad
- Nu Går Våren Gennem Nyhavn
- Papegøjen fra Amerika
- Sømanden Will den fromme
Kan vi ønske sange?
Ja, jeg gør altid hvad jeg kan for at opfylde musikønsker.
Når jeg spiller som DJ til et bryllup, har jeg mulighed for at opfylde de fleste musikønsker.
Det bedste resultat opnås hvis jeg får en liste med 10-15 sange fra jer, som i gerne vil danse til. På den måde får jeg en god ide om jeres smag, og har stadigvæk mulighed for at tilpasse programmet efter stemningen uden at være helt låst af en playliste.
Det er en god ide at i gør jer nogle overvejelser om i hvilket omfang musikønsker fra gæsterne skal opfyldes. Vil i gerne holde musikstilen i en bestemt retning, eller er der bestemte numre der er “no-go”, så er det godt at få talt om det inden festen.
Mit mål er at skabe den bedst mulige fest for jer og alle jeres gæster på tværs af generationer.
Kan du spille en sang i forbindelse med en tale?
Ja! Det kan nogen gange være svært at få sat alle de rigtige ord på sine følelser i en tale. Og her kan en sang være et genialt supplement.
Jeg bliver tit brugt som “indslag” i forbindelse med brudens eller gommens tale og jeg har selvfølgelig et par forslag til gode kærlighedssange, som jeg har på repertoiret:
- Stand By Me – Ben E. King
- Kvinde Min – Gasolin
- For Evigt – Volbeat
- Du kom med alt det der var dig (Forelskelsessang) – Jens Rosendal
- Du Er – News & Søs Fenger
- Aldrig Undvære Dig – Danser Med Drenge
- Love Is A Matter Of – Tim Christensen
- Fields Of Gold – Sting
- To Som Elsker Hinanden – Kim Larsen
- Smuk Og Dejlig – Anne Linnet
- Smukkere Med Tiden – Lars Lilholt
- Right Next To The Right One – Tim Christensen
- Fortabt Er Jeg Stadig – Stine Pilgaard & Katrine Muff
Der er også mulighed for at jeg afspiller en sang fra DJ-pulten, og her er der frit valg på alle hylder. Det kræver blot at sangen er udgivet og at jeg får besked et par dage før så jeg kan nå at købe og downloade den.
Kan vi bestille ekstra tid?
Ja, vi kan sagtens aftale ekstra DJ-tid på dagen.
Jeg oplyser en pris for ekstra timer i kontrakten, og så aftaler vi forløbet i fællesskab som aftenen skrider frem.
Får vi en skriftlig bekræftelse?
Ja, når vi indgår en aftale, får I naturligvis en skriftlig bekræftelse på det, vi har aftalt. Det er jeres og min sikkerhed for at der er klare retningslinjer, og at der ikke opstår nogen overraskelser undervejs.