Det er de senere år blevet mere og mere populært med en DJ til julefrokosten, og det giver god mening. En DJ til julefrokost giver nemlig en god alsidighed i musikken, så der er noget for alle i selskabet.
Med mig som jeres julefrokost-DJ, så får I selvfølgelig alle de klassiske julehits som Jul Det’ Cool, Last Christmas og The Støvledance. I får også en god portion af de største dansehits fra 1950’erne og frem til i dag.
Ikke to julefrokoster er ens, og derfor har jeg specialiseret mig i at ”læse” selskabet og spille den musik, som lige præcis giver det lille ekstra skub i retning af en vellykket og mindeværdig fest.