Sæt rammerne for en god fødselsdagsfest med god musik, som du og dine gæster husker længe efter.

Musik Til Fødselsdag

Jeg skaber den gode stemning med akustisk guitar, sang og et skræddersyet repertoire af hits. Jeg leverer musik til fødselsdag så det passer netop til din fest!

Jeg er ikke suppe-steg-og-is musiker i den traditionelle forstand, så jeg spiller ikke skålsange i tide og utide uden opfordring, og jeg spiller ikke marchmusik når der bæres mad eller festsange ind.

Jeg vil gerne levere underholdning, som alle gæsterne kan nyde uden at nogen sidder og krummer tæer i skoene, så derfor forsøger jeg at gøre det smagfuldt og afdæmpet.

Jeg spiller selvfølgelig gerne syng-med-sange og lignende når stemningen er til det, men det er ofte svært at spå om på forhånd. Det er noget jeg fornemmer når festen er i gang og i takt med at humøret stiger.  

Jeg akkompagnerer gerne til festsange, og jeg følger stemningen og opbygger den stille og roligt i takt med at middagen skrider frem.

Se hvad tidligere kunder siger

Fantastisk aften

Mikkel kom i god tid, og var godt forberedt. Spillede og sang fantastisk under maden, og lidt mere til, inden han gik over til DJ. Vil varmt anbefale ham.

Dorthe Kristensen

Klart 5 stjerner

Mikkel gør det bare fantastisk godt med sin guitar og DJ-pult. Han er super god til at mærke stemningen. Han skal have stort ros og vi kan varmt anbefale ham.

Pernille Nielsen

Eksempler fra mit repertoire som DJ til fødselsdag

Fødselsdags-mix af GuitarogDJ.dk

"Jamen er DJ-musik ikke sådan noget højt noget med en masse bas der larmer?"
- Nej det behøver det ikke at være. Når jeg spiller som DJ, så spiller jeg for jer og så er det jeres ønsker og musiksmag, der er i højsædet.

Det vigtigste for mig når jeg er DJ er, at i har det sjovt og nyder musikken. Så betyder det ikke så meget om jeg spiller pop, rock, dansktop, country eller elektronisk musik.

Det skal passe det selskabet, og mit held er at jeg kan lide stort set alt musik, så det bliver aldrig kedeligt for mig at være DJ.
Det er uanset om jeg spiller til bryllup, konfirmation, firmafest, fødselsdag eller julefrokost!